Velkommen til Nørre Allé Kollegiet

Kollegiet ligger midt i centrum af Århus, og der er kort til de fleste uddannelsessteder i byen.

Kollegiet er forholdsvist nyt. De første beboer flyttede ind d. 15. september 1994. Derudover er der lavet diverse renoveringer siden, så kollegiet er generelt i meget fin stand.

Som det ses på kortet forneden - tryk for større billede - har kollegiet en stor en grøn gårdhave, som vi deler med Munkegade Kollegiet. Læs mere om denne og resten af kollegiet under fanerne til venstre. 

Boligen
Der er i alt 57 beboere fordelt på 15 gange. Hver beboer har eget bad/toilet, og hver gang deler indgang og køkken.
Tre af gangene er tripletter og resten er firletter.

Køkkenet
I køkkenet er der spisebord med plads til 4 spisende. Desuden består køkkenet af køle- og fryseskab, komfur med keramiske kogeplader, ovn, emfang. Derudover er der skabe, hylder og skuffer til opbevaring. Gulv i både køkken og gang er træ laminat. I gangen er der gulvmåtte, der løbende renses af rengøringsfirma samt knagerække til hver beboer. Køkkenet er nyrenoveret i 2014.

Værelset
Værelset er umøbleret med persienner for vinduet. Gulvet er ligesom i resten af lejligheden træ laminat. Badeværelset består af toilet, bruser med forhæng, håndvask og et spejl.
Til hver gang hører der med et aflåst opbevaringsrum i kælderen til fælles brug. Ting i kælderen opbevares på eget ansvar og dækkes derfor af egen indboforsikring.

Fællesrum

Fællesrummet i kælderen er et opholdsrum for alle beboer. Der er et fuldt udstyret køkken, bardisk, spiseborde med plads til max. 30 personer, sofaer, TV med stor digital pakke, DVD afspiller, Playstation 3, Nintendo Wii, diskokugle, dartskive, bordfodbold og diverse brætspil.
Fælleslokalet kan lejes til fester 2 gange om måneden, dog kun 1 gang om måneden i eksamens perioden, dec-jan og maj-juni!
Derudover må festudvalget holde en fest om måneden i fælleslokalet.
Fredag aften opfordres der til fælleshygge kollegianerne imellem, hvis fællesrummet ikke er lejet.


Tidsrum og pris
Fælleslokalet kan kun lejes fredag og lørdag - normalt fra kl. 15 - 15 næste dag. Prisen er 200kr. + 500kr. i depositum.
Lokalet kan lejes ved at skrive sig på listen på whiteboard i kælderen. Nøgle + betaling sker til kollegiets kassér.

Fællesrummet kan derudover benyttes til private mindre arrangementer som spisning, TV aftener, spil - aftener etc. - bare skriv en notits på whiteboard i kælderen så andre er klar over at rummet benyttes.

Nytårsaften lejes fællesrummet ud ved lodtrækning mellem de interesserede. 

Øvrige faciliteter

Gårdhave
Vi har en dejlig grøn og aflukket gårdhave, som vi kun deler med Munkegade Kollegiet. Det er et skønt sted om sommeren at nyde solen eller at grille. I cykelskuret ved siden af gårdhaven er der en grill, som står til rådighed. Derudover er der også nogle udendørs spil i kælderen, som beboere må benytte sig af bl.a. kroket, petanque, vikingspil etc.

Vaskerum
I kælderen er der betalingsvaskemaskiner. Det koster 10 kr. for en vask, som inkluderer vaske- og skyllemiddel. En tørretumbling koster 15 øre per minut. Ved vaskerummet er der også et tørrerum med kraftig udsugning, der gør at tøjet tørre på kun 12 timer. 
I vaskerummet er der desuden strygejern, strygebræt, støvsuger samt diverse rengøringsmidler til låns. Kollegiet har også en slagboremaskine til låns til at klare kollegiets tykke betonvægge. Se opslag i kælderen om, hvordan den lånes.

Parkering
Kollegiet har 8 parkeringspladser i gården, der kontroleres af europark. Pladserne er kun til kollegiets beboere, og der skal ligge et parkeringskort synligt i forruden før parkering er tilladt.
Til cykler er der overdækket parkering i porten samt overdækket og aflåst parkering i cykelskuret.

Kollegiet på Facebook

Meld dig desuden også ind i vores facebook-gruppe for beboere og tidligere beboere.

Internet, telefoni og TV

I din husleje er inkluderet fri internet, lille TV pakke og mulighed for at tilslutte fastnet telefon. Fra fastnet telefon kan du ringe gratis til alle beboer internt på kollegier som også har fastnet telefoni.
Internet og telefoni leveres af Bolignet Århus.
TV leveres af Stofa, og der er mulighed for at opgradere til stor pakke mod et ekstra månedligt beløb. Kontakt Stofanet.

Efter ny lovgivning om tv, er det muligt at fravælge basispakken fra kollegiets tv-udbyder. Læs mere i følgende dokument. Fravalg af tv fra BolignetAarhus – 2018

Renovering

I gården er der renoverings containere. Vi sorterer i glas, pap/papir og restaffald.

Derudover kan der bestilles storskrald hos Århus Kommune.
Storskrald placeres på fortovet foran bygningen - ikke i porten. Storskrald må først sættes ned aftenen før afhentning er bestilt.

Energimærke

Når en bolig udlejes (eller sælges) skal den iht. lovgivningen have en gyldig energimærkning. En energimærkning er en vurdering af en bygnings energimæssige tilstand. 

En energimærkning består af to dele: 

1. En vurdering, der viser hvor store energiudgifter, der er for boligerne - for eksempel til olie, gas, fjernvarme, el og vand.

2. Et besparelsesforslag der viser hvilke forbedringer, det kan svare sig at gennemføre ved boligen, og hvor meget man herved kan reducere udgifterne.

Energimærkninger gælder som udgangspunkt i 10 år. 

Energimærke for Nørre Allé Kollegiet